13. jun. 2022

Eplan Pro Panel

Eplan Pro Panel’s digitale tvilling forenkler tavleproduktionen hos Trimatic Automation A/S

Trimatic Automation A/S i Nordborg, der er en af landets førende tavlebyggere har som den eneste i Danmark fået deres 2. Eplan-certificering. Ved hjælp Eplan Pro Panel’s digitale tvilling kan Trimatic mere enkelt, sikkert og fleksibelt producere skabsløsninger fra Rittal A/S.

Eplan Pro Panel’s digitale tvilling forenkler tavleproduktionen hos Trimatic Automation A/S

Virksomheden Trimatic Automation A/S producerer styretavler og kontrolpaneler til kunder i hele Danmark. Der produceres funktionelle prototyper samt serier, der alle bliver typetestet og opfylder gældende regler og standarder – Ligeledes UL/CSA-mærkede tavler bygget efter UL508A (USA/Canada). Trimatic Automation A/S er frontløber på Eplan og er Eplan-certificerede som de første i Skandinavien.

Det hele starter i Eplan Pro Panel

Dette betyder, at Trimatic Automation A/S ved hjælp af Eplan Pro Panel’s digitale tvilling kan designe styretavler og -skabe fra Rittal i 3D. Pro Panel skaber den digitale tvilling ud fra el-diagrammerne i Eplan Electric P8. Eplan-platformen er understøttet af Eplans omfattende dataportal, der i skrivende stund har 326 fabrikanter, som leverer højkvalitetsdata til dataportalen. Der er meget strenge krav til fabrikanterne og de 3D data-sæt, der forefindes på dataportalen gør det muligt at skabe den digitale tvilling. 3D data-sæt indeholder vigtige oplysninger omkring højde, bredde og dybde på de enkelte komponenter, elektriske informationer, respektafstande, tilslutningsdata, varianter, makroer og meget mere.

Færdigbearbejdede skabe fra lager i Sverige

Skabene fra Rittal leveres fra Rittal’s lager i Ängelholm i Sverige, der er hovedlager for alle produkter til Sverige, Norge og Danmark. I forbindelse med lageret har Rittal et værksted, hvorfra det muligt at få opbygget Rittal-tavler med tilbehør, således at man som kunde slipper for denne del af opbygningen. Ligeledes er det muligt at få foretaget bearbejdning af skabe. Dette kan enten være i form af huller til udgangsfilter og filterventilator, eller til gevindskæring i montagepladen, således at det for kunden blot er at stå klar med DIN-skinner og ledningskanaler, når de bearbejdede skabe kommer hjem til produktionen. Bearbejdning af skabene foretages på en af Rittal’s egenproducerede maskiner: en Perforex BC 1007 HS.

Maskinen sikrer en ensartet og præcis bearbejdning på baggrund af filerne fra Pro Panel. Præcis bearbejdning er især vigtig ved mange huller på montagepladen, som i mange af de tavler, Trimatic Automation A/S producerer. Præcisionen af hullerne på montagepladen betyder, at Trimatic Automation A/S montører på forhånd kan klargøre DIN-skinner og ledningskanaler, da de præcist ved, hvor hullerne er placeret. Det samme gør sig gældende for montage af andre komponenter. Alt sammen er med til at effektivisere montagen for Trimatic Automation A/S. På baggrund af dataene fra Pro-Panel er en Rittal fuldautomatisk lednings monterings maskine samt Rittal tilskæringscenter Secarex AC 18, på ønskesedlen, det vil effektivere vores produktion endnu mere, fortæller direktør Claus Sørensen.

Fleksibilitet i bestillingen

”Ved at bestille de bearbejdede skabe via Pro Panel-filen, giver det Trimatic Automation A/S en god fleksibilitet. De får nøjagtigt det produkt, som de selv har designet, og hvis der opdages en fejl eller mangel, er det nemt at rette til. Rittal gennemgår de modtagne filer for at kontrollere, at det hele ser rigtigt ud og sikre, at der ikke skulle være glemt udskæringer til eksempelvis et HMI-panel eller en filterventilator. Når projektet er endeligt godkendt af kunden, skabes der et PDF-dokument, hvori det er muligt at se styklister, oversigt over den bearbejdning der skal foretages, samt 3D-tegninger på de styretavler som indgår i projektet. Dette PDF-dokument er også med til at skabe fleksibilitet, idet det giver en rigtig god oversigt over projektet som helhed”, fortæller Sales Manager Henrik Hansen, Rittal A/S, og slutter: ”Hos Rittal kalder vi ovennævnte for Rittal-Eplan værdikæden, fordi den giver Trimatic Automation A/S en hurtig og effektiv måde at få produceret deres projekter på ved brug at de samme data hele vejen fra den digitale tvilling til den færdige tavle”.

For yderligere information, kontakt:

Sales Manager KA, Henrik Hansen, Mobil: +45 40686921 ▪ Email: Hansen.h@rittal.dk