28. nov. 2019

Channel partners

Rittal uddeler priser til sine channel partners

Vinderne kommer fra Belgien, Italien og Polen • Topmøde: 50 partnere fra EMEA udveksler erfaringer om trends og udfordringer inden for Partner/Customer Lifetime Values og Edge Computing


"Det er dobbelt så svært at få en ny kunde som at bevare en eksisterende", forklarede Fiona Coughlan, Principal Consultant EMEA i konsulentfirmaet AcieveUnite i sit indlæg på EMEA Channel Partner Summit hos Rittal den 4. og 5. november i Herborn.


I sit indlæg diskuterede Coughlan med channel partnerne blandt andet, hvordan de kan opretholde langtidsholdbare kunderelationer ved hjælp af god kundepleje (customer lifetime values) og styrke dem med henblik på succesfulde forretningsinitiativer. Det handlede også om kravene til den såkaldte "kunderejse" (customer journey), som omfatter alle forbrugernes berøringspunkter (touchpoints) med et brand, et produkt eller en serviceydelse. Især har den såkaldte "buyer’s journey" – forskellige faser på kundens vej mod en købsbeslutning – ændret sig dramatisk i de seneste to år: Omkring 50 procent af kundernes søgning sker i dag online via søgemaskiner og mobile enheder. Dette paradigmeskift betyder, at kunderejsen – en væsentlig del af kundeloyaliteten – skal fokusere på dette. Det er vigtigt at forstå kunderne i enhver henseende. "Målet er at forstå kunden og hans eller hendes behov så godt, at det produkt, der er udviklet på grundlag af denne forståelse, passer så præcist, at det nærmest sælger sig selv", som Coughlan citerede den amerikanske økonom Peter F. Drucker for. Derudover er værdier som eksempelvis tillid uundværlige for holdbare kunderelationer.


Partner awards til Belgien, Italien og Polen


Også anerkendelser for fremragende præstationer fremmer en god relation. Derfor har Rittal også på dette års partnertopmøde uddelt priser til sine channel partners. Den italienske systemintegrator N&C, som er premium-partner, modtog prisen "Top Growth" for den største vækst i samhandel med Rittal i 2019. Ordin-Access fik tildelt "Top Project Performance" for fremragende projektresultater i 2019. Den belgiske systemintegrator har været medlem af Rittals globale channel partner-program siden 2016. En anden premium-partner, der modtog en pris, var AODC. Den polske systemintegrator toppede med de bedste salgstal for 2019 og blev belønnet med prisen "Top Revenue".


Teamwork: Udnyt dine individuelle styrker


"Vi kan kun vinde i fællesskab", opsummerede Thomas Striebel, Director IT Channel & Partnerships hos Rittal, efter prisoverrækkelsen og udtalte, at Rittal fremover vil lægge endnu mere vægt på individuelle forretningsscenarier med hver enkelt partner. Ved at trække på hver enkelt partners specifikke færdigheder kan vi sikre, at kunderne får tilbudt et passende værditilbud.