2. nov. 2020

Rittal digitalt til stede på WindEnergy Hamburg

Højere hastighed, lavere omkostninger

Omkostningspresset er højt i vindenergibranchen. Vindmølleproducenter står over for enorme udfordringer og har brug for effektive løsninger til konstruktion og drift af anlæggene. På den digitale messe WindEnergy Hamburg (fra den 1. til 4.12) viser Rittal, hvordan styrings- og tavlekonstruktører i væsentlig grad kan fremskynde deres planlægnings- og fremstillingsprocesser, videreudvikle dem i retning af Industri 4.0 – og dermed reducere omkostningerne med op til 20 procent. Af øvrige højdepunkter kan nævnes systemløsninger som de nye småbokse og kompaktkabinetter AX og KX, styretavlen VX25 og infrastrukturløsninger til energiområdet.

Rittal præsenterer på den digitale messe "WindEnergy Hamburg" nye løsninger og produkter, som giver producenter af styrings- og tavleanlæg mulighed for at opbygge intelligente moduler til en gennemgående digital værdiskabelseskæde. "Vi leverer til alle vindmølleproducenter i verden, direkte eller indirekte via styrings- og tavlekonstruktionen og afdækker betydelige potentialer for omkostningsreduktion via automatiseringsløsninger og digital integration af processer langs hele værdiskabelseskæden", siger Dr. René Umlauft, Salgsdirektør hos Rittal.

I den forbindelse er generelt tilgængelige data nøglen til succes og hjælper virksomhederne med at undgå fejl og forøge produktiviteten markant. Fokus ligger her på den digitale tvilling, som forbinder samtlige procestrin fra engineering over mekanisk styretavlebearbejdning, kabling og afprøvning frem til service. Yderligere support for højere effektivitet opnås ved hjælp af konfigurationsværktøjer, systemteknik til skabe og styretavler samt automatiseringsløsninger lige fra kabelkonfektionering til mekanisk bearbejdning af fladdele og komplette skabe – samt 24 timers leveringsservice i Tyskland.

Ny kapslingsteknologi til Industri 4.0

Præsentationen af de nye kompaktkabinetter og småbokse AX og KX er endnu et svar på udfordringen fra Industri 4.0. For at forberede tavlekonstruktørerne bedre på digitaliseringen er kabinetterne forsynet med digitalt udstyr og passer perfekt ind i styrings- og tavleanlæggets digitale værdiskabelseskæde. Ud over 3D-data i høj kvalitet og konfigurationsværktøjer forenkler f.eks. QR-koderne på alle de flade komponenter, som skal bearbejdes, integrationen af disse i produktionsprocessen. Det giver mulighed for en moderne digital overvågning lige fra varemodtagelse til færdiggørelse.

For eksempel præsenterer producenten de helt nye AX og KX som temposættere inden for elektrisk udstyring af vindkraftanlæg. Småboksene og kompaktkabinetterne tilbyder en enklere og hurtigere montage samt højere fleksibilitet og sikkerhed. F.eks. bliver montage af låger og låsesystemer nemmere, eftersom den hovedsageligt foregår uden værktøj. En anden fordel er den ekstra plads, som AX og KX tilbyder sammenlignet med de forrige serier. Takket være optimerede udskæringer og større flangeplader opnås der i gennemsnit op til en tredjedel mere plads til kabelgennemføring.

Robuste løsninger til on- og offshore

Derudover kan Rittal levere en passende skabsteknologi til alle funktioner i et vindenergianlæg. Til beskyttelse af den følsomme reguleringsteknik i navet tilbyder producenten standardiserede, ekstremt robuste kompakttavler til pitch-applikationer. Skabene har en meget høj materialetykkelse, specielle afstivninger og låsesystemer, forstærkede montageplader samt en skridsikker overfladelakering.

Til beskyttet indkapsling af frekvensomformere, styrings- og sikkerhedsteknik i nacellen eller tårnet viser producenten en række modulopbyggede løsninger baseret på gulvskabssystemet VX25. Det opfylder de høje krav til stabilitet, vibrationsbestandighed og korrosionsbeskyttelse. Dermed beskyttes den højtydende elektronik af VX25-styretavlen, der som standard fås i IP 55, IK10, Nema 12 samt med UL-godkendelse. Desuden tilbyder Rittal med Ri4Power et modulsystem til standardiseret og sikker opbygning af lavspændingstavleanlæg.

Infrastrukturstandarder for energioplagring

Også infrastrukturløsninger til energilagringssystemer kan opbygges med komponenter fra Rittal. Udvalget af standardiserede, indbyrdes afstemte og globalt tilgængelige, godkendte komponenter spænder fra individuelle skabssystemer til komplette containerløsninger. Systemintegratorer og anlægskonstruktører kan dermed opnå løsninger til mekanik, strømfordeling og klimastyring fra en og samme leverandør, så de blot skal integrere deres batterimoduler.

Batteriracket kan med sine hylder til tunge belastninger bære en vægt på 100 kg per hylde, således at hele racket kan belastes op til 1.500 kg. Takket være designet kan forskellige batteriformer integreres fleksibelt i racket. Elektrisk tilslutning sker direkte via Rittals strømskinnesystem. I topområdet er der tilstrækkelig plads til batteristyringen. Det er nemt at sammenbygge energilagringsskabe – og dermed opskalere lagerstørrelsen – til enhver tid.

Endelig viser Rittal, hvordan man driver udviklingen af IIoT (Industrial Internet of Things) via egne løsninger og "smart services": fra intelligente køleløsninger over intelligente servicekoncepter som predictive maintenance til IT-infrastrukturløsninger som edge-datacentre. Dermed kan virksomhederne øge deres anlægs driftssikkerhed, optimere energiforbruget og fremme digitaliseringen.