14. jul. 2020

Nye AX plaststyretavler fra Rittal

AX-tavler: nu også til udendørs brug

Med udviklingen af de nye AX plaststyretavler har Rittal suppleret sit sortiment af kompaktkabinetter. Producenten kombinerer hermed det bedste fra to verdener: fordelene ved avanceret systemteknik og et ekstremt robust materiale. AX-plasttavlerne beskytter elektroteknik selv i de barskeste miljøer, som f.eks. udendørs, montagefunktionerne sikrer en hurtig udbygning, og den intelligente systemteknik giver mere spillerum under installationen.

Med de nye AX plaststyretavler erstatter Rittal sin hidtidige KS-serie og redefinerer fuldstændigt teknologien til plaststyretavler. Grundlaget for udviklingen er Rittals systemteknik til skabe af stål eller rustfrit stål, som markant forenkler og fremskynder fremstillingsprocesserne inden for styrings- og tavlekonstruktion. For første gang kan denne systemteknik nu også indgå i plastskabe. Det er en ren win-win-situation for tavlekonstruktøren: Resultatet er en skabsteknologi, der giver mulighed for maksimal forenkling, hastighed og designfrihed, samtidig med at den opfylder alle krav til optimal sikkerhed og robusthed.

Uanset om de står godt beskyttet inde i fabrikshallen eller er udsat for vind og vejr, så kan de nye AX-plastskabe tåle ekstreme forhold. Typiske anvendelsesområder er spilde- og drikkevandsanlæg og solcelleanlæg samt aggressive miljøer som maritime applikationer og generel udendørs brug.

Læs mere: Plaststyretavler AX

Mere sikkerhed

De nye skabe er fuldt udendørsegnede takket være en glasfiberforstærket plasttype med 7 gange højere UV-bestandighed. Desuden har de en UL F1 udendørsklassificering (UL 746C). En integreret regnbeskyttelsesliste på lågens over- og underkant til beskyttelse mod støv og regnvand giver mulighed for en dobbelt aftætning af skabet. Takket være en beskyttelsesisolering i klasse II op til 1000 V AC opnås der en forhøjet personbeskyttelse. Beskyttelsesisoleringen samt de høje kapslingsklasser op til IP66 eller NEMA 4X bevares ved udbygning af skabet. Takket være den intelligente skabskonstruktion kan den indvendige udbygning ske problemfrit uden indvirkning på det kapslede skabsområde. Skabet er desuden godkendt iht. UL 508A og brandklassificeret til V-0 iht. UL94 til det nordamerikanske marked.

Mere effektivitet

Takket være det avancerede skabskoncept opnår tavlekonstruktøren fordele lige fra starten. Talrige befæstigelsespunkter i skabet sørger for hurtig montage. De giver mulighed for en hurtig, direkte forskruning af systemtilbehør som chassis og skinner på enhver af skabets indvendige sider og på bagpladen. Også dørkontakt og lågefiksering kan monteres direkte på befæstigelsespunkterne. Desuden kan DIN-skinner fastskrues overalt i skabet direkte på de eksisterende befæstigelsespunkter. Montagepladen kan nemt skruemonteres forfra på de formonterede bolte og kan endda potentialudlignes efterfølgende via den eksisterende nøglehulsboring. Desuden kan lågehængslingen hurtigt og enkelt ombyttes også efter udbygning af skabet.

Skabet er forsynet med digitalt udstyr og passer perfekt ind i styrings- og tavleanlæggets digitale værdiskabelseskæde. Ud over 3D-data i høj kvalitet og konfigurationsværktøjet Rittal Configuration System, som fremskynder udvælgelses- og planlægningsprocessen, forenkler f.eks. QR-koden på alle de flade komponenter, som skal bearbejdes, integrationen af disse i produktionsprocessen. Det giver mulighed for en moderne digital overvågning lige fra varemodtagelse til færdiggørelse.

Mere fleksibilitet

Med plaststyretavlen AX omdanner Rittal for første gang en plaststyretavle til en systemstyretavle – med større spillerum for indvendig udbygning. Chassis og skinner kan nu monteres i 25 mm hulmønstret med en universalvinkel. De talrige befæstigelsespunkter både i selve skabet og på lågens indvendige side giver mulighed for individuel udbygning. Den direkte montering af tilbehør, som f.eks. montagestag, systemchassiser og diagramlommer, i lågen tilbyder anlægskonstruktøren en ekstra montageflade. AX kan eventuelt udstyres med et minikomforthåndtag til alle gængse låseindsatser og låsecylindere.

På skabets bagplade er der indpresset møtrikker for stabil befæstigelse og montage på en væg eller en mast. Vægbeslag kan på denne måde enkelt fastgøres udvendigt på skabet, uden at UL-godkendelsen bortfalder. Eventuelt kan skabet også skrues fast på en væg eller en maskine.

Rittal tilbyder sortimentet af plaststyretavler i 14 forskellige varianter, heraf otte med og seks uden glasplade.