Den hurtige og enkle implementering af datadrevne shopfloor-applikationer med samtidig datasuverænitet er i øjeblikket en af de største udfordringer for fremstillingsindustrien. Den industrielle edge-applikation ONCITE fra German Edge Cloud (GEC) er blevet udvidet med komponenterne fra IBM Cloud Paks, som er baseret på kubernetes-platformen Red Hat OpenShift til virksomheder. Med denne pakke, som består af hardware, software og applikationshåndteringstjenester, kan produktionsvirksomheder, OEM-producenter samt leverandørindustrien hurtigt få fordel af digitalisering i produktionen ved anvendelse af denne hybrid-cloud-løsning – selv med få egne ressourcer og knowhow.
Med løsningen ONCITE har virksomheden German Edge Cloud skabt sig et navn. Virksomheden, som er grundlagt inden for rammerne af Friedhelm Loh Group, tilbyder det første nøglefærdige edge-cloud-datacenter til intelligent analyse af produktionsdata og global opkobling af fabrikker. Med ONCITE kan kunder hurtigt, enkelt og sikkert gøre deres data tilgængelige i opkoblede miljøer og udnytte dataene på en værdiskabende måde via dataanalyse – med fuld datasuverænitet og uafhængigt af cloud-platform. Løsningen tilbyder frem for alt en kæmpe konkurrencefordel inden for industriel produktion: Digitalisering ved hjælp af edge computing i kombination med sikker opkobling til offentlige og private skyer er mindst lige så vigtigt som den konstante procesoptimering.
Med knowhow fra det tidligere søsterselskab iNNOVO Cloud beskæftiger virksomheden specialister inden for automatisering, migration, drift og service af distribuerede applikationer i multi-cloud-arkitekturer. Det forhenværende iNNOVO's portefølje dækker alt fra edge-platforme som ONCITE til dets egne virtuelle private eller offentlige cloud-løsninger. Dermed får German Edge Cloud fordel af iNNOVO's mangeårige erfaring som stabil udbyder af cloud-platforme til fintech- og banksektoren. Kunderne vælger platforms- og servicekomponenter fra et modulsystem og kan på denne måde skræddersy deres løsninger efter deres egne behov. Dermed kan kunderne også have tillid til de professionelt administrerede tjenester og uafbrudt drift 24/7 – både i industrien og i andre brancher og forretningsområder.
Software-applikationerne og integrationstjenesterne fra det forhenværende IoTOS fuldender tilbuddet. Kunderne får her adgang til ekspertise i industrispecifikke IT-landskaber, kompleks produktionsstyring og manufacturing execution systems (MES). Dermed understøtter German Edge Cloud kunderne i forbindelse med de udfordringer, som omstillingen til IIoT (Industrial Internet of Things) udgør.
Totalløsning fra én leverandør
Med denne unikke kombination i løsningsporteføljen er German Edge Cloud nu en totaludbyder – fra rådgivning over implementering til drift af software-applikationer i kundeejede skyer, en hyperscale-cloud eller GEC's egen cloud- eller edge-infrastruktur – uden leverandørbinding. Dr. Sebastian Ritz, Direktør for German Edge Cloud, forklarer: "Eftersom alt kommer fra samme leverandør, får vores kunder en samlet løsning til heterogene datalandskaber og den tilsvarende procesekspertise. Førhen havde kunderne brug for flere partnere, for eksempel et systemhus, en serviceintegrator og et konsulentfirma. Samtidig er vi en cloud-automatiseringspartner for softwarevirksomheder."
"Vores fokus ligger på åbne, hurtigt implementerbare og datasuveræne edge- og cloud-løsninger", forklarer Dieter Meuser, ligeledes Direktør i German Edge Cloud, og tilføjer: "Løsningerne fra German Edge Cloud er modulopbyggede og skalerbare. Dermed kan vores kunder når som helst reagere på skiftende markedsbehov – også fremadrettet."
Datasuverænitet for industrien og GAIA-X
"Digitaliseringen og værdiskabelse gennem data er, navnlig for fremstillingsindustrien, en forudsætning for fremtidssikring og international konkurrenceevne", siger Prof. Friedhelm Loh, indehaver og bestyrelsesformand for Friedhelm Loh Group, og fortsætter: "I forbindelse med opkobling via skyen ønsker virksomhederne at bevare kontrollen over deres data og beskytte deres mest værdifulde aktiv: deres knowhow. Her tilbyder German Edge Cloud en række nøglefærdige løsninger."
Virksomhedsejeren anbefaler det, som også anvendes i Friedhelm Loh Group: "I forbindelse med opførelsen af vores digitalt integrerede produktion på den nye Rittal-fabrik i Haiger, havde vi selv behov for dataanalyse med fuld datasuverænitet. Her genereres der hver eneste dag 18 terabyte data. Disse data ønskede vi at udnytte på en værdiskabende måde. Sammen med German Edge Cloud udviklede vi den første løsning til dette formål, og nu understøtter vi også vores kunder med denne fremtidige opgave."
Edge-cloud-datacentret ONCITE yder via anvendelse hos kunderne et væsentligt bidrag til udviklingen af en sikker europæisk datainfrastruktur. Friedhelm Loh Group er via sit datterselskab German Edge Cloud et af de stiftende medlemmer af GAIA-X. Prof. Dr. Friedhelm har været med til at søsætte det store projekt, der blev startet af den tyske økonomiminister Peter Altmaier i efteråret 2019 .
GEC, som er en del af Friedhelm Loh Group, trækker på søstervirksomheden Rittals industrielle knowhow og fremragende edge-hardware. Dermed kan løsningerne også anvendes hos kunder med barske industrimiljøer og ekstremt høje krav. Takket være anvendelsen af ONCITE på Rittals fabrik i Haiger kan GEC trække på en guldgrube af erfaringer og kender de typiske forhindringer og særlige behov hos kunder i fremstillingsindustrien – man ved, hvad der er vigtigt.