1. jun. 2026

CER-direktivet: Nye krav til fysisk IT-sikkerhed - Rittal

Snart skærpes kravene til fysisk IT-sikkerhed – er du klar til CER-direktivet?

I juli 2026 udpeges virksomheder, der bliver omfattet af CER-direktivet – EU’s nye krav til robusthed i kritisk infrastruktur. Det stiller skærpede krav til fysisk IT-sikkerhed, adgangskontrol og dokumentation. Her får du overblik over, hvad direktivet betyder, og hvordan du sikrer compliance uden at påvirke driften.

 

Nye krav til fysisk sikkerhed i kritiske IT-miljøer

I en tid præget af usikkerhed er det politiske fokus på forsyningssikkerhed og tryghed i Danmark større end nogensinde. CER-direktivet skærper kravene til beskyttelse mod fysiske trusler – og gør risikovurdering og forebyggende sikkerhed til et centralt ledelsesansvar.

Omfattede virksomheder udpeges i juli 2026. Derfra har du ni måneder til at blive compliant og implementere de nødvendige foranstaltninger – herunder fysisk sikring med adgangskontrol.

 

Forebyg, overvåg og dokumentér

Med direktivet bliver det lovkrav at forhindre uautoriseret adgang til kritiske zoner – og samtidig kunne levere dokumentation til audit og myndighedsindberetninger i tilfælde af forstyrrende hændelser. I praksis kræver det, at du skal:

  • begrænse og kontrollere, hvem der har adgang til hvad
  • overvåge og logge aktiviteter og hændelser
  • sikre sporbarhed og dokumentation på adgang og hændelser.

     

Rittal sikrer fysisk adgangskontrol – uden at påvirke din drift

Som eksperter i fysisk IT-sikkerhed hjælper Rittal med at beskytte kritiske IT-miljøer mod uautoriseret adgang – også i komplekse miljøer med mange lokationer og høje sikkerhedskrav. 

I samarbejde med dig udvikler vi integrerede løsninger med adgangskontrol, identitetsverifikation, overvågning og logning. Alt kan installeres direkte i dine IT-racks uden hverken ombygning eller driftsstop. Du opnår fuld beskyttelse, sporbarhed og driftsstabilitet på tværs af enheder og lokationer.

 

Vil du være klar til CER-direktivet? Se hvordan du arbejder struktureret med fysisk IT-sikkerhed, adgangskontrol og dokumentation i kritiske miljøer:  Beskyttelse af kritiske miljøer | Rittal
 

For yderligere information
Dennis Frederiksen
Country Sales Director
Denmark 
Telefon: +45 54 33 82 02
E-mail: frederiksen.d@rittal.dk