NGR GmbH

Godt rustet til digitaliseringen

Også genvindingsvirksomheder har behov for at arbejde energieffektivt – et globalt krav til branchen. Produkter til energimåling, -overvågning og -besparelse er derfor særligt vigtige for konstant at holde øje med forbruget. I næsten 20 år har NGR GmbH fra Feldkirchen nær Linz i Østrig ført plastemballage tilbage i genvindingskredsløbet. Til dette formål udvikler og producerer virksomheden såkaldte "next generation" genvindingsmaskiner, der omdanner genvundne materialer til granulat, der kan ledes tilbage til produktionen. Som en del af en digitaliseringsproces udviklede NGR en løsning, hvor information om maskinernes stilstandstider kan overføres i realtid, vedligeholdelsen kan planlægges bedre og energiforbruget kan optimeres. Enhver proces starter altid med en række målinger. Under søgningen efter forskellige måleparametre og -punkter stødte NGR på Rittal Smart Monitoring System. Først blev systemet brugt i et demonstrationssystem for polyesterteknologi, men i dag måler det også det samlede energiforbrug og andre værdier i kundeprojekter.

Vi har mange kunder, som er en del af store koncerner. Her stiller man ofte krav om specifikke produkter. Men vi har dog bemærket, at Rittals produkter mødes med en høj grad af accept overalt i verden.
Thomas Pichler, Teknisk Direktør i NGR GmbH

Udfordring omkring energieffektivitet

Energibehovet æder cirka 40 procent af omkostningerne til genvindingsanlæg, f.eks. til køling. Siden 2015 har Rittal tilbudt et system til brug i lavspændingsfordelinger med Smart Monitoring System til NH-sikringslastadskillere, der kan integreres præcist i strømfordelingssystemet RiLine60. Smart Monitoring System består af en måleværdiregistrering, evalueringselektronik og et kommunikationsmodul. Alle disse komponenter er placeret i et kompakt skab sammen med strømforsyningen. Det betyder, at systemet også kan eftermonteres. Kommunikationsmodulet kan videresende måleværdier såsom spænding, strømstyrke, effekt og aktiv effekt til et overordnet kontrolsystem. En datalogning af måleværdier og selve energiforbrugsdataene kan også udføres uden problemer. Desuden tilbyder NH-målemodulet også alarmfunktioner og overvågning af grænseværdier. Endvidere er der mulighed for enkel opkobling til overvågningssystemet Computer Multi Control (CMC III) fra Rittal via plug & play. Som tilvalg fås et display, hvor over 50 måleværdier fra op til 20 NH-målemoduler kan visualiseres direkte på stedet.

Hos NGR er de overbeviste om, at den hurtigt fremadskridende digitalisering og opkobling gør anvendelsen af Smart Monitoring System fra Rittal nyttigt i mange andre systemer.