En omfattende automatisering og konsekvent digitalisering af samtlige processer er succeskriterier inden for styrings- og tavlekonstruktion. Fordi man på denne måde kan optimere effektiviteten langs hele værdiskabelseskæden. Virksomheden Bauer Systeme fra Bretten i Tyskland viser, hvor vellykket denne model kan implementeres. Hos Bauer Systeme anvender man hovedsageligt Eplan Electric P8 til den elektriske planlægning. Denne efterfølges af 3D-konstruktionsplanlægning i Eplan Pro Panel, hvor der oprettes en virtuel prototype. "Inden for engineering bliver grundlaget for automatisering skabt allerede på værkstedet", forklarer Oliver Martin, som er ansvarlig for elektrokonstruktion hos Bauer Systeme. Alle yderligere processer er baseret på de data, som genereres i den forbindelse. Og ikke kun på værkstedet – også indkøb, omkostningsberegning, lagerstyring og arbejdsforberedelse har adgang til de samme data. For at opnå en høj kvalitet i produktionen, kræves der en tilsvarende høj kvalitet i planlægningen. Kun hvis alle data er korrekte, kan de efterfølgende processer forløbe automatisk uden problemer.
En høj detaljeringsgrad skaber effektivitet
"Vi anvender rigtig mange funktioner i Eplan Electric P8", forklarer Martin: "Der er ikke mange andre styretavlebyggere, der har så høj en datatæthed, som vi kører med." Både ledningsdiagrammerne og de virtuelle prototyper har derfor en høj detaljeringsgrad og er tilsvarende omfattende. Ledningsdiagrammet og den virtuelle prototype danner grundlag for alle efterfølgende arbejdsmomenter. Jo mere detaljeret planlægningen udføres, desto mere effektivt kan produktionen forløbe. Det giver planlægningskontoret en del ekstra arbejde, men det betaler sig i den efterfølgende produktion Samlet set kan projekterne implementeres med lavere personaleomkostninger.
Automatisering på værkstedet
Hvor vigtig den høje datakvalitet er, kan derefter iagttages på værkstedet, hvor styretavlerne bearbejdes på et Perforex behandlingscenter fra Rittal Automation Systems. "Dataene til Perforex kommer direkte fra konstruktionsplanlægningen – på værkstedet kan bearbejdningen opstartes med nogle få museklik", forklarer Martin. Ud over bearbejdning af styretavlen giver den generelt tilgængelige dataopbevaring også mulighed for automatiseret konfektionering af ledninger samt passende tilskæring af bæreskinner og kabelkanaler. I hvor høj grad samtlige processer hos Bauer Systemer er digitaliseret, kan iagttages på værkstederne: Både på maskinkonstruktionsværkstedet og på elektroværkstedet arbejder medarbejderne uden trykte ledningsdiagrammer.
Oversigt
- Projekt
- Bauer Systeme GmbH
- By
- Bretten, Tyskland
- Branche
- Electrical-and-Automation
- Udfordring
Høj produktionskvalitet
- Løsning
- Elektrisk planlægning i Eplan Electric P8, 3D-konstruktionsplanlægning i Eplan Pro Panel
- Alle yderligere processer (indkøb, omkostningsberegning, lagerstyring, logistik mv.) er baseret på de data, som genereres i den forbindelse
- En høj detaljeringsgrad allerede i planlægningsfasen
- Bearbejdning af styretavler i Perforex bearbejdningscenter