Ceratec

Med 3D på vej mod Industri 4.0

Optimering af produktionen inden for rammerne af Industri 4.0 er på alles læber. Også ledelsen i den belgiske virksomhed Ceratec har besluttet at sætte kursen mod Industri 4.0. I den mellemstore virksomheds afdelinger for elektroteknik og styringsopbygning undersøgte man forskellige muligheder og tiltag med henblik på optimering. Diégo Gekiere, Afdelingsleder for Elektrokonstruktion hos Ceratec, nævner et af de første tiltag: "Når det gælder projektering af styretavler, er vi gået over til Eplan Pro Panel." I forbindelse med denne omstilling blev hele biblioteket til 3D-konstruktion udvidet, så stort set alle styretavler efterfølgende kunne udvikles direkte i 3D. "Når vi arbejder med Eplan Pro Panel, investerer vi lidt mere tid i engineering og udkast til styretavlen, men det henter vi rigeligt ind ved den mekaniske forberedelse af styretavlerne", siger Gekiere, der er overbevist om fordelene.

Ved at gå over til 3D har Ceratec fundet ud af, hvor vigtig konstruktionsdataenes kvalitet er. Hvis alle detaljer vedrørende eksempelvis ventilatorer eller køleenheder allerede er gemt inden montering, kan de integreres direkte i 3D-planlægningen. "Det er fantastisk", siger Gekiere, "at vi nu først kan kontrollere konstruktionen på en skærm i 3D." Dette udføres sammen med kolleger fra engineering og elektroværkstedet.

Med 3D-planlægningen opnår vi en markant tidsbesparelse og kan reducere fejlkilder.
Diégo Gekiere, Afdelingsleder for Elektrokonstruktion hos Ceratec
All enclosures made at Ceratec are now designed using EPLAN Pro Panel.

Data fra Pro Panel til produktionen

Alle skabe, som produceres i Ceratecs produktionsanlæg, er nu designet ved hjælp af Eplan Pro Panel. En yderligere fordel opnås ved, at man har investeret i et Perforex bearbejdningscenter fra Rittal Automation Systems' produktportefølje, hvor skabe og montageplader kan bearbejdes mekanisk. Nu kan man anvende konstruktionsdataene fra Eplan Pro Panel til direkte styring af bearbejdningscentret. Når alt er designet i Eplan Pro Panel, er dataene straks tilgængelige for udførelse af de nødvendige montageåbninger på skabet. Det gælder også for informationerne om hultagninger og gevindskæringer på montagepladen. Arbejsmomenterne boring, fræsning og gevindskæring foregår fuldautomatisk i Perforex. Efterfølgende er skabene perfekt forberedt til installation af samtlige komponenter. "På denne måde kan vi bearbejde skabene effektivt og ergonomisk", forklarer Gekiere. Investeringen har ikke bare øget effektiviteten i den mekaniske bearbejdning markant, den har også givet de teknisk uddannede medarbejdere i værkstedet større kapacitet til andre aktiviteter.

Inklusive termisk beregning

Digitaliseringen tilbyder endnu flere fordele: I Eplan Pro Panel kan den termiske beregning for styretavlen også udføres på baggrund af dataene fra Eplan Data Portal. Og hvis beregningen udføres ved hjælp af softwaren Rittal Therm, kan ventilatoren eller køleenheden importeres i Eplan Pro Panel og positioneres direkte i skabet. Og Ceratec arbejder allerede på yderligere skridt i retning mod Industri 4.0. Med autorouting-funktionen kan Pro Panel også levere data til kabelkonfektioneringen. Dermed kan ledninger og kabler automatisk tilskæres, afisoleres, krympes og mærkes. "Det sparer også en masse tid til kabelføring i styretavlerne," er Gekiere overbevist om.