Ford Motorenwerke

Service- og effektivitetskontrol af køleenheder påviser potentielle besparelser

På Fords motorfabrik i Köln oplevede man inden for et år flere anlægsnedbrud på grund af defekte køleenheder. Derfor tog Ford straks med taknemmelighed imod tilbuddet fra Rittal om at gennemføre en producentuafhængig gennemgang af samtlige køleenheder og desuden overveje potentielle energibesparelser. Analysen, der blev gennemført af Rittals servicespecialister, afslørede et presserende behov for reparationer og udskiftninger på elleve procent af de installerede køleenheder. Desuden udarbejdede Rittal en omfattende energieffektivitetsberegning, der påviste potentielle besparelser for over en halv million euro inden for 10 år med en afskrivningsperiode på kun 2,4 år ved investering i nye køleenheder.

Rittals gennemgang påviste markante besparelsespotentialer på vores fabrik.
Helmar Bencker, Manager Plant Engineering & Environment hos Ford i Köln

Over 220 køleenheder fra forskellige producenter på testbænken

Rittals teknikere inspicerede vedligeholdelsestilstanden for over 220 køleenheder på Fords fabrik i Köln – både klimaenheder fra Rittal og andre leverandører. De kontrollerede køleenhedskomponenterne for tilsmudsning, skader og lejestøj. Efterfølgende udarbejdede de en vedligeholdelsestjekliste og formulerede en række forslag til forbedring. Analysen viste, at af de mere end 220 installerede køleenheder var 25 defekte og krævede reparation eller udskiftning. For de fleste af disse enheder drejede det sig om konkurrerende produkter med en gennemsnitsalder på kun fem år.

Praktisk test med Rittal Blue e+ køleenhed giver overbevisende resultat

Parallelt med servicetjekket opbyggede Rittal-teamet en realistisk testopstilling på motorfabrikken. Fra juli 2016 og frem blev Rittals Blue e+ køleenhed på 2,6 kilowatt sammenlignet med en køleenhed på 2,5 kilowatt fra en konkurrent. Det hidtidige resultat viste en energibesparelse for Blue e+ enheden på 88,9 procent sammenlignet med tredjepartsproduktet.

Vedligeholdelseschefen på produktionsanlægget imponeret over resultaterne

På basis af de indsamlede data udarbejdede Rittal en omfattende effektivitetsberegning for Fords fabrik i Köln. Ved at udskifte 150 køleenheder med Rittal Blue e og Blue e+ kunne der i Köln opnås energibesparelser på over 552.000 euro og 276,3 tons CO2 over en levetid på ti år. Efter fradrag af investeringsbeløbet bliver resultatet en meget lav afskrivningsperiode på kun 2,42 år, hvilket var langt under de krævede 3,5 år.

Rittals effektive produkter og servicekonsulenttjeneste har gjort det mere sandsynligt, at Rittal igen vil blive inkluderet i den tekniske leveringsspecifikation for køleenheder. En stor anerkendelse af Rittals serviceteam og deres nye servicekonsulenttjenester.

Oversigt

Projekt
Ford Motorenwerke
By
Köln, Tyskland
Branche
Automotive-Industry
Udfordring
  • Reduktion af rengøringsbehov
  • Driftssikre køleenheder
Løsning
  • Rittal udfører servicekontrol af køleenheder på fabrikken
  • Udskiftning af 150 køleenheder med Rittal Blue e+ og Rittal Blue e
  • Op til 88,9 % lavere energiforbrug
  • Energibesparelser på op til 276,3 tons CO₂