National Bank of Kuwait

IT med en tilgængelighed på 99,982 procent

99,982 procent tilgængelighed eller en nedetid på kun 1,6 timer om året – det er kravene fra Uptime Institute, hvis et datacenter skal opnå Tier III-certificering. At udstyre et nyt datacenter i en eksisterende bygning på en sådan måde, at disse strenge krav kunne opfyldes – det var den udfordring, som National Bank of Kuwait stod overfor.

Med sin grundlæggelse i 1952 er det den første nationale bank i Kuwait, og som sådan er den afhængig af hurtige forretningsprocesser med høj tilgængelighed og et driftssikkert IT-miljø. I samarbejde med Rittal udviklede Bank of Kuwait et koncept for et datacenter med høj tilgængelighed og driftssikkerhed. I hoveddatacentret sørger et modulopbygget UPS-anlæg for nødstrømsforsyning i tilfælde af strømsvigt; ifølge forskrifterne fra Uptime Institute skal man kunne levere nødstrøm i op til 72 timer. Køling og strømfordeling blev implementeret ved hjælp af Rittal-produkter, med redundant dimensionering i overensstemmelse med Tier III-certificeringen. Overvågningen af parametre som temperatur, adgang og luftfugtighed i datacentret udføres af Rittals overvågningssystem Computer Multi Control III (CMC III). Måleværdierne samles og behandles i en central enhed. Efterfølgende integreres de via SNMP-protokollen i Rittals DCIM-løsning RiZone, som kontinuerligt overvåger dataene og ved behov udløser en alarm.

De anvendte IT-chillere er dimensioneret til en nominel køleeffekt på op til 1.200 kW i en N+1 konfiguration, således at de kan køle IT-systemerne driftssikkert – også ved en udendørs temperatur på op til 52 °C. Derudover valgte Bank of Kuwait et backup-datacenter med IT-racks, rumkøling og gangindkapsling. Også her varetager CMC III og RiZone overvågningen af datacentret.