Van Meer Industrial Services

Avancerede motorstyringer med Rittal Automation Systems

Enhver der er på udkig efter pålidelige, energieffektive motorer og en fuldstændig varemærkeneutral partner til fremstilling af professionelle drivsystemer, finder vej til Tholen i Nederlandene, til Van Meer Industrial Services' hovedsæde, eller til Antwerpen hvor virksomheden har sit internationale salgscenter. Ud over industrielle elektromotorer og styringer tilbyder Van Meer en lang række serviceydelser relateret til konstruktion, styringsopbygning og vedligeholdelse. Dem benytter kunder fra en lang række forskellige brancher sig af, for at sikre at deres produktionslinjer og industriprocesser altid fungerer optimalt. Sammen med Rittal gennemførte virksomheden for nylig en omstilling til en komplet digitalt styret, maskinel forarbejdning af elektrotekniske styringer.

Med Rittal Automation Systems har vi kunnet bringe vores i forvejen høje kvalitet og pålidelighed op på et højere niveau. Uanset hvad der sker, så er vi forberedt på fremtiden.
Luc van Meer, Business Development Manager, Van Meer Industrial Services

Omkostningseffektivitet og energibesparelser

Så sent som for otte år siden koncentrerede Van Meer sig hovedsageligt om vedligeholdelse af elektromotorer. Man måtte dog konstatere, at omvikling af eksisterende elektromotorer ikke længere var en rentabel forretning. Hver gang en elektromotor vedligeholdes, mister den omkring to procent af sin energieffektivitet. Kontinuerlig drift af en 100 kW elektromotor genererer årlige omkostninger på omkring 70.000 euro. De stigende energipriser og de høje krav om tilgængelighed førte til, at kunderne ofte valgte at udskifte hele motoren frem for at reparere den. I dag har virksomheden derfor udviklet sig fra et traditionelt vedligeholdelsesfirma til et internationalt opererende totalservicecenter for alt, hvad der vedrører anskaffelse og anvendelse af roterende maskiner – inklusive de nødvendige elektriske styringer og vedligeholdelse.

In addition to its portfolio of industrial electric motors and controllers, Van Meer offers a wide range of engineering and maintenance services.

Minimering af materialeomkostninger med Rittal Automation Systems

Udvidelsen af servicepakken førte også til en udvidelse og professionalisering af styringsproduktionen. Selv da virksomheden arbejdede med Eplan Pro Panel, sendte man de digitale konstruktionstegninger til Rittals konsulenttjeneste. Rittal kontrollerede de digitale tegninger og leverede de perfekt forbehandlede TS 8-skabe. Man da antallet og omfanget af opgaver med konstruktion af styringer steg, besluttede man selv at anskaffe en bearbejdningsmaskine. En dag efter installation af Rittal Perforex BC 1007 HS kunne styringskonstruktørerne straks anvende den, og maskinen har være i drift hver dag siden. For Van Meer Industrial Services er fordelen ved Eplan Pro Panel, at virksomheden kan oprette 3D-præsentationer i de tidlige projektfaser for at drøfte dem med en klient. Anvendelsen af Perforex minimerer desuden fejl og materialeomkostninger.

Stramme deadlines, præcise bearbejdninger

Den digitale processtyring sørger for optimering af konstruktionen, forberedelse af arbejdet samt den endelige montage af styringerne. Van Meer demonstrerede for nylig effektiviteten ved denne holistiske tilgang med implementeringen af en større ordre for den japanske kemikalievirksomhed Kuraray. Kuraray har forøget deres årlige produktion fra 24.000 til 35.000 tons. Som et bidrag til denne produktionsforøgelse leverede Van Meer Industrial Services tre mellemspændingsmotorer (6000 V) og 150 lavspændingsmotorer (400/690 V), som var nødvendige for at udvide produktionen. Kuraray fik også drivsystemerne til motorstyringerne udviklet af hollænderne, således at der kunne opnås en optimalt fungerende enhed. Styringen indeholder elleve sammenbyggede TS 8-rækkeskabe fra Rittal.

Oversigt

Projekt
Van Meer Industrial Services
By
SJ Tholen, Nederlandene
Branche
Electrical-and-Automation
Udfordring
  • Minimering af materialeomkostninger
  • Udvidelse og professionalisering af styringsopbygning
Løsning
  • Anvendelse af Perforex BC én dag efter installation
  • 3D-præsentationer for klienter i de tidlige projektfaser
  • Reduktion af fejl og materialeomkostninger