ene't GmbH

Datacentercontainer fra Rittal – hurtigt og sikkert

ene't er et IT-systemudviklingsfirma, der har specialiseret sig i energibranchen. Allerede i 2002 erkendte firmaets grundlæggere, hvor kompleks beregning af el- og energiomkostninger på energimarkedet er. Derfor ønskede de at tilbyde en række passende softwareløsninger til producenter, netværksoperatører samt regionale og kommunale forsyningsselskaber. I dag er ene't et af de førende systemudviklingsfirmaer for den tyske energibranche. Software og tjenester er hovedsøjlerne i forretningsmodellen. Et højtydende og driftssikkert datacenter er derfor afgørende for at sikre virksomhedens økonomiske succes. Men de mere end 500 kunder fra energibranchen regner også med en høj tilgængelighed af IT-tjenester. Disse tjenester gør ene't tilgængelige via sit eget datacenter i en containerløsning fra Rittal.

Vi er yderst tilfredse med den containerløsning, som Rittal har leveret, da den giver os optimale muligheder for at imødekomme de høje tilgængelighedskrav til datacenterinfrastrukturen.
Roland Hambach, Administrerende Direktør for ene‘t GmbH
Data security and high availability play an important role in ene't's business model. Therefore, all components of the data centre are designed redundantly, including the power supply and the internet connection.

Kapacitetsgrænse nået

Hvor stor en succes ideen bag ene‘t GmbH rent faktisk er, fremgår af den hurtige vækst: På kun 15 år steg antallet af medarbejdere fra tre til over 100. På samme tid har mange virksomheder i energibranchen startet deres egen digitale omstilling og integreret flere og flere IT-tjenester i deres beregningsprocesser – inklusive tjenester fra ene't. I dag leverer virksomheden mange applikationer som software-as-a-service (SaaS), således at klienterne kan få hurtig og ukompliceret adgang til dem via internettet. Det har betydet, at kravene til den interne IT-infrastruktur hos ene't hele tiden er steget. I 2016 nåede man til sidst en forretningsvolumen, der nødvendiggjorde et nyt datacenter. Det var ikke muligt at udvide de eksisterende lokaler, og man ønskede ikke en øget integration af offentlige cloud-ressourcer. Det nye datacenter skulle implementeres meget hurtigt og opfylde de højeste standarder for IT-sikkerhed og pålidelighed. Valget faldt på en datacentercontainer fra Rittal, som skulle opstilles udendørs på virksomhedens område.

Det umulige gjort muligt

I september 2016 startede projektet. Kravene omfattede maksimal fysisk sikkerhed, en redundant designet infrastruktur, den bedst mulige energieffektivitet og frem for alt korte leveringstider. Målet var at opstarte det nye IT-miljø i maj 2017. En sådan tidsramme var kun mulig ved anvendelse af forkonfigurerede komponenter til et containerdatacenter, der gør det muligt at opbygge infrastrukturen hurtigt og risikofrit. Datacentereksperterne fra Rittal konfigurerede på basis af ydelsesdata leveret af ene't to containere, som kan rumme alt IT-udstyret og nu er opstillet på virksomhedens område.

Containerne er opbygget som et moderne inhouse-datacenter. En koldgangskapsling af IT-rackene giver mulighed for energieffektiv klimaregulering af IT-systemerne. Solpaneler på taget forbedrer yderligere anlæggets samlede energiregnskab. Kølingen sker via seks LCP'er (Liquid Cooling Packages) fra Rittal – luft-/vandvarmevekslere på rackene – i redundant dimensionering. I de to containere er der plads til tolv IT-racks; i øjeblikket er kun fire konfigureret. Dermed har ene't rigelig kapacitet til også IT-teknisk at håndtere fremtidig vækst.

UPS-systemerne er anbragt i et særskilt teknikrum i containeren. Disse er ligeledes designet redundant og kan opretholde IT-driften i op til tre timer ved hjælp af batterier. Systemet er designet på en sådan måde, at hver server og hver switch forsynes via to netadaptere, der hver især råder over en uafhængig strømforsyning. I tilfælde af et længerevarende strømsvigt, kan hele anlægget strømforsynes via en nødstrømsenhed med en dieselreserve til 24 timer.

Etablering af et solidt grundlag

Et iltreduktionssystem sikrer en permanent sænkning af luftens iltindhold inde i containeren, så åben ild praktisk talt ikke kan forekomme. For at opnå dette sænkes iltindholdet til 14 procent. Endvidere er der installeret et slukningsanlæg i teknikrummet. Den omfattende Rittal CMC III-overvågningsløsning registrerer centrale parametre i IT-skabene, såsom temperatur, fugtighed, iltindhold, røgudvikling eller åbne døre og videresender disse meddelelser til det centrale IT-kontrolcenter.

Datasikkerhed og høj tilgængelighed spiller en vigtig rolle i ene't's forretningsmodel. Derfor er alle komponenter i datacentret redundant designet, inklusive strømforsyningen og internetforbindelsen.

Oversigt

Projekt
ene't GmbH
By
Hückelhoven, Tyskland
Branche
IT-infrastructure
Udfordring

IT-understøttede processer til beregning af el- og gasomkostninger på energimarkedet

Applikationer tilbydes som SaaS

Højtydende og driftssikkert datacenter med høj tilgængelighed

Hurtig implementering og maksimale krav til IT-sikkerhed samt en redundant designet infrastruktur og den bedst mulige energieffektivitet

Løsning

To Rittal datacentercontainere, 6 LCP inline (Liquid Cooling Packages), UPS-systemer, Rittal CMC III-overvågningsløsning, IT-racks, koldgangsindkapsling af IT-racks