Indkøbskurv

Rittals skabe i Frankfurt lufthavn: Sikker infrastruktur

"Stærke partnere som Rittal er meget vigtige for os", siger Dr. Ulrich Kipper, leder af servicesektionen i den centrale infrastrukturadministration hos Fraport AG.

Med 1.400 starter og landinger i løbet af de travleste dage udretter Frankfurt Lufthavn et logistisk mirakel. Præcis bagagehåndtering på kilometervis af transportbånd samt pålidelig information om ankomster og afgange - det er ikke nogen selvfølgelighed, men kræver topmoderne teknologi og infrastruktur. For at opnå dette har driftsselskabet Fraport AG benyttet sig af systemløsninger fra Rittal gennem mange år.

I juli 2011 nåede lufthavnen for første gang 5,5 millioner passagerer i en enkelt måned. "Det kræver en meget høj grad af logistisk og teknologisk ekspertise af os som driftsselskab i Frankfurt Lufthavn", forklarer Dr. Ulrich Kipper, leder af servicesektionen i den centrale infrastrukturadministration hos Fraport AG. Højt avancerede IT- og automatiseringssystemer er en vigtig forudsætning for problemfri drift af den tekniske infrastruktur - fra bagagehåndtering til flyveledertjenesten. Til beskyttelse af disse systemer har Fraport AG i mange år valgt systemløsninger fra Rittal til alle områder af lufthavnen, når det gælder IT-infrastrukturer, automatiseringssystemer og tavleanlæg. I øjeblikket omfatter dette også nye byggeprojekter, som f.eks. den nordvestlige landingsbane. Rittals løsningssortiment i forbindelse med "brandstation nr. 4", hele belysningssystemet samt den hypermoderne videoovervågning af landingsbanen spænder lige fra tavleanlæg og udendørsskabe, over komponenter til strømfordeling og klimastyringsanlæg til netværks- og serverrack og nødstrømsanlæg (UPS).

Talrige kompakttavler, skabe og køleenheder fra Rittal er ligeledes blevet installeret til bagagehåndteringssystemet, i de centrale klimastyringsenheder og i lufthavnens nye gate A-Plus, som er udstyret med terminalpladser for bredskrogede fly - især til de fire kæmpe jetfly A380. Derudover er tårnet til DFS Deutsche Flugsicherung GmbH, som er fyldt med den sidste nye teknologi, komplet udstyret med løsninger fra virksomheden i Herborn. Endvidere er der for første gang i en tysk lufthavn også installeret et brændselscellesystem. RiCell Flex brændselscelleløsningen er den sidste nye teknologi fra Rittal, som i øjeblikket sikrer strømforsyningen til en automatisk betalingsstation.