Indkøbskurv

Rittal Software & Service hos Siemens: Perfekt produktion af skræddersyede skabe

Hans-Peter Kasparick, chef for Process Engineering og System Engineering, Siemens WKC, og Olaf Günther, chef for System Solutions og Industrial Equipment hos Siemens WKC.

De fleste af de utallige skabe, der forlader Siemens-fabrikken for kombinationsteknik (WKC) i Chemnitz hvert år fremstilles i små serier. Det betyder, at supereffektive, omhyggeligt organiserede planlægnings- og produktionsprocesser er vigtigere end nogensinde. Kun på den måde kan man garantere leveringssikkerhed og høj kvalitet. Dette er lykkedes for Siemens gennem 18 år takket være integrerede systemløsninger fra Rittal: startende med det modulopbyggede skabssystem TS 8 over køle- og strømfordelingskomponenter til innovative 3D-udviklingsværktøjer.

Som leverandør af unikke produkter udvikler og producerer Siemens WCK overvejende skabe af høj kvalitet til producenter af produktions- og værktøjsmaskiner samt transportsystemer. Trods individuel kontraktproduktion satser virksomheden af konkurrencemæssige årsager på korte leveringstider og kompromisløse kvalitetsstandarder. Det kræver minimering af gennemløbstider samt optimal integrering af samtlige forløb. Derfor arbejder Siemens WKC i samtlige udviklings- og produktionsfaser med integrerede systemløsninger fra Rittal.

Allerede under 3D-modeludviklingen benytter Siemens WKC Rittals komponentbibliotek RiCAD-3D, og tavlekonfigurationen udføres i Eplan Cabinet. På samme måde er Rittals beregningsværktøj Therm integreret for at bestemme kølebehovet. Takket være computerunderstøttet design kan den færdige skabsopbygning simuleres og testes på forhånd. Derved sparer Siemens udviklingsomkostninger, afkorter leveringstiden og sikrer en korrekt installation af komponenterne i overensstemmelse med gældende standarder.

Derefter følger den maskinelle bearbejdning. TS 8-skabene leveres just-in-time fra Rittals salgs- og logistikcenter Gera, eventuelt mekanisk forarbejdede. Til sidst forkonfektioneres kabelsættene med routing-modulet i Eplan – det sparer meget tid ved den afsluttende opbygning.

Dipl.-Ing. Hans-Peter Kasparick, chef for Process Engineering og System Engineering, Siemens WKC, forklarer: "En væsentlig årsag til at vi benytter Rittal, er tilgængeligheden af 3D-data og den høje grad af integration i systemet, lige fra TS 8 skabene over mulighederne for afkøling ved hjælp af køleenheder til softwareværktøjer som Rittal Therm."