Indkøbskurv

Halvering af den mekanisk produktionstid hos Addiva Production i Sverige

18.05.2017. Hos Addiva Production i Sverige er det lykkedes at halvere den mekaniske produktionstid blandt andet ved at installere en ny bearbejdningsmaskine. Med Perforex fra Rittal har virksomheden automatiseret en del af produktion, med forbedret lønsomhed og konkurrencekraft som følge.

Addiva Production designer og fremstiller styretavler, centre og tavleanlæg. Virksomheden har 25 ansatte og har over 1200 kvadratmeter produktionsområde på Finnslätten i Västerås. Tidligere blev produktionen håndteret manuelt, hvorfor det var et stort skridt, da Addiva satte fokus på automation af deres produktion.

– Indledningsvis var vi skeptiske. Vi troede, at automatisering kun var for virksomheder, der producerer store partier, hvor vi primært udfører enkeltstyksproduktion. Det var derfor ikke en investering, vi havde diskuteret tidligere, siger Addiva VD Jonas Strand.

Perforex viser sin styrke i praksis
Nysgerrigheden tog dog overhånd. Virksomhedens ledelse så bearbejdningsmaskinen, Perforex, i aktion hos Rittal i Ängelholm og det fik brikkerne til at falde på plads.

– Vi så, at maskinen kunne fungere for os som virksomhed. Hjemme i Västerås samlede vi et antal af medarbejderne og præsenterede teknikken. Vi var bevidste om, at en del af medarbejderne var positivt indstillet, mens andre var mere reserverede og nogle endda negative. Efter præsentationen, var alle dog enige. Alle troede på idéen, hvilket var virkelig fantastisk.

Forandrede arbejdsprocesser
Bearbejdningsmaskinen var nøglen til at ændre driften af virksomheden og tilpasse produktionsenheden. I stedet for, at alle montører arbejdede med både den mekaniske og elektriske montage, etableredes en særskilt afdeling for den mekaniske produktion.

– Det er stor forandring, som kun er for det bedre. Tidligere regnede vi med, at den mekaniske del krævede tyve procent af den samlede produktionstud. I dag svarer den til kun ti procent. Den tidsmæssige gevinst betyder, at vi har forbedret vores lønsomhed. Næste skridt er, at vi kan konkurrere om standardopgaver, hvor vi indtil i dag har haft svært ved at være konkurrencedygtige på prisen.

Fleksibel maskine
Addiva Production har installeret en Rittal Perforex BC1007, som udfører den ønskede bearbejdning af plader og skabslåger. Det handler blandt andet om at lave udskæringer til display og om at foretage fræsninger og trådning med høj finish. Virksomheden har også valgt at komplimentere Perforex med montagebordet Assemblex 300ENH og opstilling til opbevaring af ark og transportvogn.

Billedtekst:

– Bedre ergonomi og økonomi er afgørende, fortæller Pelle Bjurhagen og Johannes Frederiksson fra Addiva, der her ses foran Perforex bearbejdningsmaskine.